Ugifte samlevende efter den nye arvelov
I juni måned vedtog Folketinget en ny arvelov, som træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2008.
Denne artikel vil alene omhandle to vigtige områder, hvor den nye arvelov får særlig betydning for husejere. Det drejer sig om området for ugifte samlevende og tilfælde hvor afdøde ejer fast ejendom i sameje med en arving.
Ugifte samlevende har ikke automatisk arveret
Det er en udbredt misforståelse, at ugifte samlevende efter to års samliv automatisk får arveret efter hinanden. Det er vigtigt at understrege, at arveloven ikke indeholder regler, der giver ugifte samlevende automatisk arveret efter hinanden.
En af tankerne bag den nye arvelov var at ændre denne retstilstand, da papirløse samlivsforhold forekommer stadigt oftere. Således lever i dag op mod 290.000 danske par sammen papirløst.
Arvelovsudvalget ønskede at sidestille de ugifte samlevende med ægtefolk, således at de ugifte samlevende fik legal arveret på visse nærmere betingelser.
Med den nye arvelov har Folketinget valgt at tilsidesætte arvelovsudvalgets anbefaling. Ugifte samlevende må altså stadig se langt efter legal arveret.
Status i dag er således fortsat, at ugifte samlevende kun arver hinanden, hvis de enten hver især eller sammen har oprettet et testamente, hvori de begunstiger hinanden. Opretter ugifte samlevende ikke et sådant testamente, vil den længstlevende intet modtage i arv efter førstafdøde, og længstlevende vil være uden indflydelse på, hvorledes førstafdødes bo skiftes, herunder på hvornår og hvorledes førstafdødes aktiver (f.eks. fast ejendom) afhændes. Dette kan have en række særdeles ubehagelige konsekvenser for længstlevende, særligt hvis førstafdøde ejede størsteparten af parternes samlede formue, herunder den fælles bolig.
Udvidet samlevertestamente
Det bemærkes, at der med den nye arvelov er givet mulighed for oprettelse af et såkaldt ”udvidet samlevertestamente”. Med et sådant testamente vil ugifte samlevende arve hinanden (næsten) som var de ægtefæller.
Det skal understreges, at uanset om ugifte samlevende opretter et testamente, hvori de begunstiger hinanden, kan den længstlevende ikke sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger, ligesom en række andre skiftefordele heller ikke finder anvendelse.
Endvidere er det værd at notere, at et udvidet samlevertestamente kun er gyldigt, hvis:
- parterne ved oprettelsen opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab,
- parterne ved oprettelsen ikke har oprettet udvidet samlevertestamente med en anden samlever, og
- parterne ved førstafdødes død levede sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold og enten ventede, havde eller havde haft fælles barn eller havde levet sammen i de sidste to år.
Forsikrings- og pensionsordninger
Udover at oprette testamente kan ugifte samlevende i økonomisk henseende sikre hinanden ved at indsætte deres samlever som begunstiget i eventuelle forsikrings- og/eller pensionsordninger. Endelig kan ugifte samlevende oprette en såkaldt krydslivsforsikring.
De fleste forsikrings- og pensionsordninger indeholder som standard et vilkår om, at udbetaling sker til afdødes ”nærmeste pårørende”. Hidtil er afdødes ægtefælle anset som nærmeste pårørende, eller hvis sådan ikke efterlades, afdødes børn eller fjernere arvinger i nævnte rækkefølge.
Ugifte samlevende har ikke været omfattet af kredsen af nærmeste pårørende, og dermed er der ikke sket udbetaling af en forsikrings- og pensionsordning til en samlever, medmindre samleveren konkret er indsat som begunstiget med navns nævnelse.
På dette punkt er der imidlertid nu sket en markant styrkelse af retsstillingen for de ugifte samlevende. Således er lovgivningen nu ændret, således at ”nærmeste pårørende” fremover skal fortolkes i nævnte rækkefølge:
- afdødes ægtefælle
- afdødes samlever, som levede sammen med afdøde og enten ventede, havde eller havde haft fælles barn sammen med afdøde eller havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år før dødsfaldet
- afdødes børn afdødes
- fjernere arvinger
Der er tale om, at ugifte samlevende reelt sidestilles med ægtefæller på det forsikrings- og pensionsretlige område.
Det betyder, at de mange ugifte samlevende par, som ikke har benyttet sig af muligheden for at indsætte hinanden som begunstiget i forsikrings- og pensionsordninger, i kraft af lovændringen alligevel bliver anset som begunstiget. De ugifte samlevende skal således ikke længere gøre noget aktivt for at begunstige hinanden i forhold til forsikrings- og pensionsordninger, idet de samlevende nu automatisk får udbetalt førstafdødes forsikrings- og pensionsordninger.
Skævhed i lovgivningen
Selvom de ugifte samlevende på ét punkt således har fået en håndsrækning, så medfører dette en skævhed i forhold til de par, som har størsteparten af parternes samlede formue i form af friværdi i fast ejendom (f.eks. i den fælles bolig eller sommerhuset), i modsætning til at formuen er opsparet i en forsikrings- og /eller pensionsordning.
Som nævnt vil de ugifte samlevende være automatisk sikret, hvis formuen er placeret i en forsikrings- og/eller pensionsordning, mens de ugifte samlevende, der har formuen bundet i fast ejendom ikke arver hinanden, medmindre parterne har begunstiget hinanden ved oprettelse af et testamente.
Sameje med afdøde
En ændring af arveloven vil især få betydning, når familiemedlemmer skal arve fast ejendom, som repræsenterer en betydelig værdi.
Ejer en arving et aktiv i sameje med afdøde (f.eks. et sommerhus) har arvingen nu fortrinsret til at udtage boets andel af aktivet. Adgangen til at udtage aktivet gælder også, selvom værdien af aktivet overstiger værdien af arvingens arvelod, idet arvingen så blot skal indbetale det overskydende beløb kontant til boet.
Fortrinsretten gælder dog ikke, hvis:
- Afdøde har bestemt andet ved testamente
- Andet er fastsat i en samejeoverenskomst om aktivet
- Den længstlevende ægtefælle ønsker at udtage fællesejeaktiver indenfor sin bos- og arvelod
- Aktivet er fast ejendom eller andelsbolig, som har tjent som familiens bolig, eller som den længstlevende ægtefælle har brugt til erhvervsvirksomhed
- Aktivet er et motorkøretøj, som længstlevende ægtefælle har anvendt.
Endvidere har den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt fortrinsret til at udtage aktiver, hvis både ægtefællen og en arving ejer aktivet i sameje med afdøde.
Sammenfattende kan det konkluderes, at man i forbindelse med køb af fast ejendom skal være nøje opmærksom på de arveretlige aspekter, ligesom navnlig ugifte samlevende altid bør overveje at oprette et testamente eller en samejeoverenskomst.
For yderligere information eller aftale om et møde, kontakt venligst advokat Tommy Olesen.
