Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsmisse og død
Ifølge de regler, som trådte i kraft 1. januar 2007, indgår langt størstedelen af ægtefællers pensionsopsparinger nu ikke længere i delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse bosondring og efter en ægtefælles død.
Undtaget fra deling er langt hovedparten af almindeligt forekommende pensionsformer, herunder f.eks. kapitalpensioner og ratepensioner.
Udgangspunktet efter nugældende regler er således følgende ordning:
- Ved skifte i anledning af skilsmisse er udgangspunktet, at hver part forlods udtager egne rimelige pensionsrettigheder, mens værdien af øvrige rettigheder indgår i delingen af fællesboet. Har ægteskabet været af kortere varighed udtages alle pensionsrettigheder dog forlods.
- Ved skifte efter en ægtefælles død udtager den længstlevende ægtefælle forlods egne pensionsrettigheder af fællesboet.
Forlodsudtagelse ved død?
I dødsfaldssituationen udtager længstlevende forlods egne pensionsrettigheder af fællesboet. Ordningen gælder alle typer af egne pensionsordninger. Udtagelsesretten gælder også pensionsordninger, som er kommet til udbetaling, samt indtægter af- og værdistigning på pensionsmidlerne eller surrogater herfor.
Hvilke pensionsrettigheder udtages forlods ved separation og skilsmisse?
Ved skifte i anledning af skilsmisse og separation (og bosondring) gælder retten til forlods udtagelse rimelige pensionsordninger. Dette indebærer, at værdien af en rimelig ordning ikke indgår i delingen på skifte, selv om ordningen er omfattet af formuefællesskabet.
Hverken loven eller dens forarbejder giver præcise retningslinier for, hvornår der er tale om rimelige pensionsordninger, som kan udtages forlods, og der må ventes at gå nogen tid førend reglerne er tilstrækkeligt udmøntet i praksis til, at det vil være muligt at opstille mere generelle retningslinier.
Helt overordnet kan det dog anføres, at hvis en pensionsordning har karakter af ekstra opsparing, kan den ikke betragtes som rimelig, hvorfor værdien af den ekstra opsparing skal deles mellem ægtefællerne.
Ved korterevarende ægteskaber skal der ikke ske deling af pensionsrettigheder, hvilket betyder at hver ægtefælle således blot udtager egne pensionsordninger. Et ægteskab betragtes i denne sammenhæng som korterevarende, hvis det har varet mindre end 5 år.
Fællesskabs- og rimelighedskompensation
Der er med de nye regler om forlodsudtagelse ved skilsmisse og separation samtidig skabt mulighed for, at en ægtefælle af skifteretten kan tilkendes et kompensationsbeløb. Dette er tilfældet:
- hvis ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle bar været udenfor arbejdsmarkedet og derfor har en mindre pensionsordning end hvad der er rimeligt (såkaldt fællesskabskompensation), eller
- hvis der er tale om et langvarigt ægteskab og der er et stort misforhold mellem værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder (såkaldt rimelighedskompensation).
Kompensationsreglerne kan kun anvendes ved fællesboskifte i anledning af skilsmisse og separation (og bosondring).
Fællesskabskompensationen
Reglen om fællesskabskompensation skal skabe mulighed for, at ægtefæller under ægteskabet kan indrette sig, som de finder det mest hensigtsmæssigt af hensyn til familien, fx ved at tage børne- eller barselsorlov eller arbejde på deltid, uden at det skal få skulle tage højde for de indbyrdes pensionsmæssige konsekvenser.
Den ægtefælles, der således, fordi vedkommende har været udenfor arbejdsmarkedet, har en væsentlig mindre pensionsordning end den anden ægtefælle, vil kunne tilkendes en kompensation.
Rimelighedskompensation
Reglen om rimelighedskompensation er indført med det formål at forhindre, at en ægtefælle stilles pensionsmæssigt urimeligt eller et længerevarende ægteskab, og henset til at de hidtil gældende regler om kompensationskrav efter "urimeligt-ringe-reglen" m.v. ikke i tilstrækkelig grad har sikret dette.
Grænsen for, hvornår et ægteskab er længerevarende, er ifølge forarbejderne sat ved 15 års ægteskab eller længere.
Der kan endvidere kun blive tale om en rimelighedskompensation, hvor der er stor forskel på værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder.
Ved vurderingen af, om en ægtefælle vil være urimeligt stillet i pensionsmæssig henseende, skal der efter forarbejderne også tages hensyn til ægtefællens formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt.
Ægtepagter om pensionsrettigheder
Der er mulighed for ved ægtepagt at aftale en anden behandling af pensionsrettigheder, end den der følger af loven.
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en eksisterende pensionsordning skal være særeje. Denne adgang er også efter nuværende regler.
Det kan tillige bestemmes, fremtidige indbetalinger skal være særeje. Dette betyder, at ordningen som sådan er særeje, og at reglerne om kompensation eller ligedeling af ekstra indbetalinger ikke finder anvendelse på fremtidige indbetalinger, såfremt særejeægtepagten omfatter sådanne indbetalinger.
Formålet med forslaget er at imødekomme ægtefællernes eventuelle ønske om at undgå reglerne om kompensation eller deling af værdien af ekstra opsparing. Dette ønske kan gælde både for allerede foretagne indbetalinger og for fremtidige indbetalinger på en pensionsrettighed.
Som noget nyt med reglerne fra 2007, kan det ved ægtepagt aftales, at værdien af en kapital- og ratepensionsordning skal indgå i delingen på separations- og skilsmisseskifte (eller ved bosondring), dvs. være fælleseje.
De nye ægtepagter har kunnet indgås siden 1. juli 2006 og mange har allerede benyttet sig at muligheden for at foretage et aktivt valg, og dermed samtidig sikre sig mod at der opstår tvister omkring hvilke pensionsordninger der skal indgå i fællesboskiftet.
Ved spørgsmål eller ønske om yderligere information, kan De kontakte Tommy Olesen på to@advokatfirmaet.dk eller Mai Ravn på mr@advokatfirmaet.dk
