Pensionsrettigheders behandling ved død/separation

Med virkning fra 1. januar 2007 træder en ny lov i kraft, som drastisk ændrer på reglerne for behandling af pensionsrettigheder ved skifte efter en ægtefælles død og i anledning af separation og skilsmisse (og bosondring). 

Loven gælder for de langt hovedparten af almindeligt forekommende pensionsformer, herunder f.eks. kapitalpensioner og ratepensioner.

De nye regler har virkning for separationer, skilsmisser, dødsfald m.v., som sker efter lovens ikrafttræden, dog ikke hvor separation/skilsmisse er ansøgt eller retssag anlagt forinden 1. januar 2007. 

De nugældende regler

De nugældende regler for behandling af pensionsrettigheder har beroet på en fortolkning af § 15, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995 om ægteskabets retsvirkninger med senere ændringer (retsvirkningsloven), som indeholder en regel om særlige personlige rettigheder, der ikke umiddelbart lader sig indpasse i systemet om formuefællesskab og ligedeling. 

Har der været tale om skifte ved en ægtefælles død, så har længstlevende efter retspraksis kunnet udtage næsten alle sine pensions- og forsikringsrettigheder forlods, dvs. uden at de skal indgå i ligedelingen med den afdøde ægtefælles arvinger. 

Ved skifte i anledning af separation og skilsmisse er kapital- og ratepensioner efter retspraksis indgået i fællesboskiftet, mens ordninger med ret til løbende livsbetingede pensionsydelser som hovedregel har kunnet udtages forlods. 

Den nye ordning 

Med den nye lov indføres overordnet følgende ordning: 
   A. Ved skifte efter en ægtefælles død udtager den længstlevende ægtefælle forlods egne pensionsrettigheder af fællesboet. Førstafdødes pensionsrettigheder behandles som hidtil. 
   B. Ved skifte i anledning af skilsmisse er udgangspunktet, at hver part forlods udtager egne rimelige pensionsrettigheder, mens værdien af øvrige rettigheder indgår i delingen af fællesboet. Har ægteskabet været af kortere varighed udtages alle pensionsrettigheder dog forlods. 

Der er med den nye ordning tilstræbt en forenkling af de hidtidigt gældende regler for fællesboskifte. Samtidig tilsigter lovændringen en styrkelse af længstlevendes retsstilling. 

Forlodsudtagelse ved død? 

I dødsfaldssituationen udtager længstlevende forlods egne pensionsrettigheder af fællesboet. Ordningen gælder alle typer af egne pensionsordninger. Udtagelses retten gælder også pensionsordninger, som er kommet til udbetaling, samt indtægter af og værdistigning på pensionsmidlerne eller surrogater herfor. 
Hvilke pensionsrettigheder udtages forlods ved separation og skilsmisse?

Ved skifte i anledning af skilsmisse og separation (og bosondring) gælder retten til forlods udtagelse rimelige pensionsordninger. Dette indebærer, at værdien af en rimelig ordning ikke indgår i delingen på skifte, selv om ordningen er omfattet af formue fællesskabet. 

Hverken loven eller dens forarbejder giver præcise retningslinier for, hvornår der er tale om rimelige pensionsordninger, som kan udtages forlods, og der må ventes at gå nogen tid førend reglerne er udmøntet i praksis, således at det vil være muligt at opstille mere generelle retningslinier. 

Helt overordnet kan det dog anføres, at hvis en pensionsordning har karakter af ekstra opsparing, kan den ikke betragtes som rimelig, hvorfor værdien af den ekstra opsparing skal deles mellem ægtefællerne. 
Ved korterevarende ægteskaber skal der ikke ske deling af pensionsrettigheder, hvilket betyder at hver ægtefælle således blot udtager egne pensionsordninger. Et ægteskab betragtes i denne sammenhæng som korterevarende, hvis det har varet mindre end 5 år. 

Fællesskabs- og rimelighedskompensation 

Der er med de nye regler om forlodsudtagelse ved skilsmisse og separation samtidig skabt mulighed for, at en ægtefælle af skifteretten kan tilkendes et kompensationsbeløb. Dette er tilfældet: 

1. hvis ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle har været udenfor arbejdsmarkedet og derfor har en mindre pensionsordning end hvad der er rimeligt (såkaldt fællesskabskompensation), eller
2. hvis der er tale om et langvarigt ægteskab og der er et stort misforhold mellem værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder (såkaldt rimelighedskompensation). 

Kompensationsreglerne kan kun anvendes ved fællesboskifte i anledning af skilsmisse og separation (og bosondring). 

Fællesskabskompensationen 

Reglen om fællesskabskompensation skal skabe mulighed for, at ægtefæller under ægteskabet kan indrette sig, som de finder det mest hensigtsmæssigt af hensyn til familien, fx ved at tage børne- eller barselsorlov eller arbejde på delstid, uden at det skal få skulle tage højde for de indbyrdes pensionsmæssige konsekvenser. 

Den ægtefælles, der således, fordi vedkommende har været udenfor arbejdsmarkedet, har en væsentlig mindre pensionsordning end den anden ægtefælle, vil kunne tilkendes en kompensation. 

Rimelighedskompensation

Reglen om rimelighedskompensation er indført med det formål at forhindre, at en ægtefælle stilles pensionsmæssigt urimeligt efter et længerevarende ægteskab, og henset til at de hidtil gældende regler om kompensationskrav efter “urimeligt-ringe-reglen” m.v. ikke i tilstrækkelig grad har sikret dette. 

Grænsen for, hvornår et ægteskab er længerevarende, er ifølge forarbejderne sat ved 15 års ægteskab eller længere. 

Der kan endvidere kun blive tale om en rimelighedskompensation, hvor der er stor forskel på værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder 

Ved vurderingen af, om en ægtefælle vil være urimeligt stillet i pensionsmæssig henseende, skal der efter forarbejderne også tages hensyn til ægtefællens formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt. 

Ægtepagter om pensionsrettigheder 

Der er med loven givet ægtefæller adgang til ved ægtepagt at aftale en anden behandling af pensionsrettigheder, end den der følger af loven. 

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en eksisterende pensionsordning skal være særeje. Denne adgang er også efter nuværende regler. Alle særejeformer kan 

Det nye er, at det også kan bestemmes, at fremtidige indbetalinger skal være særeje. Dette betyder, at ordningen som sådan er særeje, og at reglerne om kompensation eller ligedeling af ekstra indbetalinger ikke finder anvendelse på fremtidige indbetalinger, såfremt særejeægtepagten omfatter sådanne indbetalinger. 

Formålet med forslaget er at imødekomme ægtefællers eventuelle ønske om at undgå reglerne om kompensation eller deling af værdien af ekstra opsparing. Dette ønske kan gælde både for allerede foretagne indbetalinger og for fremtidige indbetalinger på en pensionsrettighed. 

Som noget nyt kan det ved ægtepagt aftales, at værdien af en kapital- og ratepensionsordning skal indgå i delingen på separations- og skilsmisseskifte (eller ved bosondring). 

De nye ægtepagter har kunnet indgås siden 1. juli 2006 og mange har allerede benyttet sig at muligheden for at foretage et aktivt valg, og dermed samtidig sikre sig mod at der opstår tvister omkring hvilke pensionsordninger der skal indgå i fællesboskiftet.