Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

Pr 1. juli 2004 træder en ny bekendtgørelse i kraft, som ændrer reglerne for tilkendelse af godtgørelser efter ansættelsesbevisloven.

Tidligere

Hidtil har godtgørelsen maksimalt kunnet udgøre 26 ugers løn, og udmålingen skulle i øvrigt ske under hensyntagen til sagens omstændigheder. Efter den principielle højesteretsdom U 1997.1702 H har domstolene tilkendt godtgørelser efter følgende retsningslinier:

1. 5.000 kr hvis manglen ikke har haft konkret betydning

2. 10.000 kr hvis manglen havde givet anledning til en tvist som opfyldelse af oplysningspligten kunne være afværget.

Der har endvidere været reserveret plads til højere godtgørelser i tilfælde, hvor arbejdsgiveren bevidst har forsøgt at omgå lønmodtagerens retsstiling.

Nu

Med den nye bekendtgørelse er den maksimale godtgørelse nedsat til 13 ugers løn.

Godtgørelsen skal fortsat fastsættes under hensyn til sagens omstændigheder, men der er som noget nyt givet nærmere retningslinier for udmålingen, idet det udtrykkelig er anført, at der skal tages hensyn til, om manglen har haft konkret betydning for lønmodtageren.

Hvis manglen ikke har haft konkret betydning for lønmodtageren og hvis manglen i øvrigt er undskyldelig (fx hvis det er en førstegangsovertrædelse) kan godtgørelsen endvidere maksimalt udgøre 1.000 kr. Dette gælder også tilfælde, hvor der samtidig eller indenfor en måned overfor arbejdsgiveren rejses flere sager om mangler af samme karakter af en række ansatte.

Efter min vurdering vil den nye bekendtgørelse gøre op med den hidtidige praksis ved domstolene, hvor der er tilkendt godtgørelser på 5.000 kr næsten ligegyldig hvor lille og ubetydelig en mangel, der har været tale om, og uanset om manglen har haft konkret betydning for lønmodtageren.

Ønskes yderligere information kontakt venligst advokat Finn Bødstrup.