Forbud mod aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet

I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. er der pr. 28.12.2004 indført et forbud mod forskelsbehandling pga. af alder.

Dette gælder både fremtidige ansættelsesaftaler, men også nuværende.

Forbudet er gældende såvel ved annoncering, ved og under ansættelsen og i forbindelse med fratræden, og beskytter både mod diskrimination af unge og ældre.

Indirekte aldersdiskrimination kan accepteres under visse omstændigheder, såfremt alderskravet står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet.

Loven giver mulighed for at føre en ældre-politik, hvor den ældre foretrækkes fremfor den yngre, såfremt de i øvrigt er lige egnede.

Der er endvidere mulighed for at opretholde aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler eller overenskomster - vilkår i individuelle ansættelsesaftaler kan derimod ikke opretholdes.

Loven fastsætter pensionsalderen til 65 år. Det vil fremover ikke være tilladt at fastsætte pensionsalderen under 65 år, og bestående individuelle ansættelsesaftaler med en lavere alder end 65 år er ugyldige, og kan derfor ikke håndhæves af arbejdsgiveren.

Overtrædelser kan straffes med bøde, ligesom der er mulighed for at tilkende godtgørelse til personer, som er blevet krænket.

Det er derfor en god ide at sætte sig grundigt ind i reglerne.

Alle arbejdsgivere bør gennemgå eksisterende stillingsannoncer, personalehåndbøger og ansættelseskontrakter for at sikre sig, at de ikke indeholder aldersdiskriminerende forhold. Eventuelle fejl skal rettes senest 1 måned efter lovens ikrafttræden, hvilket vil sige straks idet loven trådte i kraft 28. december 2004.

Samtidig bør alle arbejdsgivere være opmærksomme på ikke at forskelsbehandle medarbejdere pga. alder på noget tidspunkt fra ansættelsesforholdets start til slut.

 

Ønskes yderligere information kontakt advokat Finn Bødstrup.