Inden du skynder dig videre til et knap så kedeligt emne, så skynder jeg mig dog at tilføje, at der alene er tale om et par rigtig gode råd, som kan berøre os alle, navnlig dem der kører meget i bil.
Som bekendt tegner vi alle forsikringer i håbet om at det vi forsikrer os imod, aldrig skal indtræde. Dette gælder af naturlige grunde særligt forsikringer, der dækker for indtrådt personskade.
Hvis man kommer til skade i forbindelse med et færdselsuheld, så er reglerne om, hvorvidt man får erstatning helt afhængig af, hvorledes trafikuheldet er sket:
Er der sket et sammenstød mellem to biler, så foreligger der, rent erstatningsretligt, den mest lykkelige situation for alle:
Både passagerer og føreren af bilen får alle erstatning i henhold til erstatningsansvarslovens regler fra det ansvarsforsikringsselskab, der er ansvarsforsikrer for den bil, som modparten er fører af.
Erstatningen udbetales med de sædvanlige erstatningsposter så som udgifter til medicin og til fysioterapibehandling, tabt arbejdsfortjeneste, svie/smerte-godtgørelse og godtgørelse for varigt men. Er der sket varig nedsættelse af evnen til at skaffe sig arbejdsindkomst ved eget arbejde, ydes der også erhvervsevnestabserstatning. Er det gået helt galt, får de efterladte forsørgertabserstatning.
Hertil kommer erstatning fra egne ulykkesforsikringer, hvis føreren eller passagererne har tegnet sådanne. Ulykkesforsikringer indeholder i øvrigt også som regel en mindre dødsfaldsdækning.
Hvis færdselsuheldet imidlertid er et såkaldt solouheld, hvor en bil for eksempel kører ind i et træ, så er den erstatningsretlige stilling for passagererne radikalt bedre end for føreren:
Passagererne får udbetalt de ovenfor nævnte erstatningsposter i henhold til erstatningsansvarsloven og udbetalingen sker fra det forsikringsselskab, hvor bilen er ansvarsforsikret.
Hertil kommer udbetalinger i henhold til egne ulykkesforsikringer.
Føreren derimod får ikke erstatning i henhold til erstatningsansvarslovens regler! Dette skyldes, at der ikke rent teknisk er en skadevolder i erstatningsansvarslovens forstand.
Føreren, der kan risikere at være invalideret og uarbejdsdygtig for livet, må derfor se i vejviseren efter erstatning, medmindre han har tegnet en ulykkesforsikring, der giver ham ret til erstatning for invaliditet/varigt men. Erstatningsposterne så som tabt arbejdsfortjeneste (der kan være betydelige) og navnlig erhvervsevnestabserstatning, der udmåles i skattefrie millioner, har føreren således ikke krav på.
Som nævnt må føreren ty til en eventuel tegnet ulykkesforsikring. Er mengraden 20 og summen 1 mio. kroner udbetales således 200.000 kroner. At førerens erhvervsevne samtidig er nedsat til 0 gør i denne situation ingen forskel, men var årsindkomsten for eksempel 300.000 kroner går føreren således glip af 3 mio. kroner skattefrit. Min erfaring er desværre, at det er en foruroligende lille del af landets befolkning, der tegner ulykkesforsikringer og at de, der får tegnet, enten gør det med en alt for lille sum eller er omfattet af en kollektiv ulykkesforsikring, hvor summen næsten altid er så lille, at en erstatning derfra kun virker så ubetydelig at det blot ærgrer skadelidte.
De fleste kollektive forsikringer er tegnet med en forsikringssum på blot 400.000 kroner og når eksempelvis et afrevet ben sædvanligvis giver 60 % i mengrad, så virker en erstatning på 240.000 kroner langt fra som et plaster på såret - nærmest tværtimod. En afrevet finger til uløser 5 % og blot 20.000 kroner.
Mit første råd er derfor at tegne ulykkesforsikringer på minimum 1 mio. kroner og gerne 2 mio. kroner i sum. Jeg er ret sikker på, at de fleste vil være glædelig overrasket over, hvor relativ en beskeden præmie, der skal betales derfor. For de fleste gælder det, at en ulykkesforsikring skal tegnes som en heltidsulykkesforsikring. Endvidere skal forsikringen tegnes således at den udløser dobbelt erstatning, hvis mengraden overstiger 30 %. Med 2 mio. kroner i sum udløser et afrevet ben således 1.200.000 kroner x 2 = kr. 2.400.000,00. I forbindelse med tegningen skal du sikre dig, at det er den nye udvidede ulykkesdefinition, der er gældende, således at dækningspligten for forsikringsselskabet ikke er betinget af, at skaden skyldes en udefrakommende begivenhed, men også at der er dækning, hvis man for eksempel får et ildebefindende og falder ned af en trappe og derved kommer til skade.
Det næste gode råd er, at de fleste store forsikringsselskaber nu også udbyder en særlig ulykkesforsikring, dækkende førere af biler, således at også føreren, men denne gang forsikringsretligt, er stillet som om føreren skal have erstatning efter erstatningsansvarslovens regler, altså præcis ligesom sine lidelsesfæller, der er passagerer.
Jeg kan præmiemæssigt oplyse, at jeg personligt betaler blot kr. 323,00 ekstra om året for en sådan dækning i mit forsikringsselskab.
Denne tilvalgsdækning kan varmt anbefales – og jo mere man kører i bil, jo varmere. Forsikringsproduktet er endnu så nyt, at mange medarbejdere hos forsikringsselskaberne endnu ikke har fornødent kendskab til produktet, eller blander det sammen med en ”almindelig” ulykkesforsikring. Derfor er det vigtigt, når De kontakter Deres forsikringsselskab, at De præciserer, at der skal være tale om en førerpladsdækning med dækning i henhold til erstatningsansvarslovens regler.
En positiv overraskelse for de fleste til sidst:
Hvis man er passager i en uforsikret bil, eller er passager i en bil, der bliver påkørt af en uforsikret bil, så er der erstatning i henhold til erstatningsansvarslovens regler fra en særlig pulje, som forsikringsselskaberne indbetaler til i forhold til deres præmiesum. Udbetalinger fra denne pulje administreres af Dansk Forening for internationale motorkøretøjer, og jeg har flere gange med fornøjelse bistået skadelidte klienter med udbetalinger derfra.
For yderligere information kontakt advokat Erling Kragh-Pedersen