Retssager/procedure

Næsten alle mennesker, der enten personligt eller via et firma/selskab bliver involveret som part i en retssag, oplever retssagsbehandlingen som noget fjernt og uvirkeligt, nærmest uforståeligt og desværre nogle gange også som "juristeri", eller det der er værre, nemlig at domstole eller voldgiftsretterne er upersonlige, uforstående eller - i sjældne tilfælde - urimelige/uretfærdige.

Det er vores erfaring, at det kun i ganske særlige og helt ukomplicerede tilfælde er forsvarligt for folk uden juridisk indsigt eller procedureerfaring at forsøge at føre sin sag selv. Dels kræver det en høj grad af objektivitet, som de færreste forståeligt nok har, og dels kræver det i allerhøjeste grad en forståelse for retssystemets måde at behandle sager på i henhold til de lovregler, der findes i retsplejeloven og voldgiftloven samt sagsbehandlingsreglerne for Voldgiftnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, men også kendskab til de uskrevne regler, der findes herfor.

Reglerne er ofte meget komplicerede, og det er ikke tilfældigt, at retsplejeloven foreskriver, at en advokatfuldmægtig kun kan møde under sin uddannelsestid efter særlig tilladelse hertil, og at der skal aflægges prøver for at få møderet for Landsret samt herefter en betydelig erfaring for senere at opnå møderet for Højesteret.

Der findes således regler for, hvordan processkrifter skal udarbejdes, hvordan bilag skal bilageres, for konsekvenserne af hvis processkrifterne ikke indgives i rette tid eller på rigtig måde, ligesom der findes regler om, hvordan man indkalder vidner og skønsmænd. Endvidere er der regler om, hvorledes man sikrer sig bevis for sit standpunkt i sagen, herunder ved syn og skøn, om hvorledes skønstemaer skal udformes, og hvordan man udarbejder de særlige påstandsdokumenter og ekstrakter.

Alle disse regler knytter sig til retssagernes forberedelsesfase, og iagttagelse af disse regler er en disciplin i sig selv.

Når sagen så skal domsforhandles for de civile domstole, eller der skal være mundtlig forhandling i voldgiftsretterne, så er der nye regler at iagttage, herunder om i hvilken rækkefølge processen foretages, hvem af parterne, der sørger for at forelægge og dokumentere sagen overfor dommeren, ligesom der er regler for, hvordan man udspørger vidner og parter, samt om hvordan man udspørger ("afhjemler") skønsmænd.

Herudover er der regler om bevisbyrde og bevisvægt. Begge dele er svært tilgængelige størrelser at forholde sig til og er igennem lang tids praksis udviklet af domstolene, i det omfang bevisbyrdereglerne ikke følger direkte af loven.

Alt i alt er der tale om et væld af regler, der virker i et indbyrdes samspil, hvor forståelsen heraf ikke alene forudsætter en juridisk uddannelse og optræning som advokat, men ofte også at advokaten har en betydelig procedureerfaring.

Det er meget vigtigt at kende til disse processuelle regler, således at fokus og indsatsen kan koncentreres om sagens egentlige problemstilling, som der er uenighed om.

Vort kontor råder over advokater med betydelig procedureerfaring indenfor alle retsområder for de civile domstole, men også i straffesager. Kontoret har herudover advokater med betydelig erfaring med førelse af voldgiftsager.

Advokaterne sørger i hvert enkelt tilfælde for, at klienterne, udover rådgivning om den konkrete sag, rådgives om de tilskudsmuligheder, der findes til førelse af rets- og voldgiftsager, indenfor reglerne om fri proces og om retshjælpsforsikringsdækning. Se i øvrigt afsnittet på kontorets hjemmeside om vores orientering om fri proces, retshjælpsdækning og retshjælpsforsikringsdækning herom.