Behandlingen af insolvente virksomheders problemer har gennem de senere år krævet en stor indsats af de advokatfirmaer, der har været involveret i forsøg på rekonstruktion, og i tilfælde, hvor dette ikke er lykkedes, en konkursbehandling af sådanne virksomheder.
Rekonstruktioner kan omfatte gennemførelse af akkorderingsordninger med virksomhedens kreditorer, herunder såvel de frivillige akkorder som tvangsakkorder, udførelsen af tilsynsfunktion i forbindelse med betalingsstandsning samt forhandlinger med kreditorer samt offentlige - og finansielle insti-tutioner i tilknytning til rekonstruktionens gennemførelse. I de tilfælde, hvor rekonstruktioner er lykkedes, har det ofte været en nødvendig forudsætning herfor, at såvel arbejdet hermed som det opnåede resultat ikke har været almindeligt kendt.Hvor egentlig bobehandling har været nødvendig, er rekonstruktioner oftest foregået på den måde, at virksomheden eller den levedygtige del heraf er blevet afhændet, hvorefter det oprindelige selskab er taget under konkursbehandling og provenuet fra salget fordelt mellem de øvrige kreditorer. Når en sådan fremgangsmåde sker under iagttagelse af konkurslovens regler om kreditorindflydelse, har det vist sig at være et mere egnet instrument til rekonstruktion af virksomheden som økonomisk enhed end en tvangsakkord.
Konkurs er det ultimative led i insolvensbehandlingen, hvor forsøg på rekonstruktion viser sig forgæves eller mislykkes. Antallet af konkurser afhænger af konjunkturerne – nationalt som internationalt – samt af individuelle bran-cheforhold, ligesom den enkelte virksomheds interne forhold naturligvis også spiller ind. Hovedprincippet med enhver konkursbehandling er at realisere virksomhedens værdier og fordele provenuet ligeligt mellem virksomhedens kreditorer i overensstemmelse med konkursordenen, som opstiller en indbyrdes rangorden mellem forskellige typer af fortrinsberettigede og efterstillede krav.
Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partnere yder rådgivning om rekonstruktioner, konkurs- og insolvensret til alle, der har behov, og således til både virksomheder med økonomiske problemer som til kreditorer og private. Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partnere besidder en omfattende praktisk og teoretisk viden opnået gennem lang tids erfaring med behandlingen af insolvente selskabers forhold, både store selskaber og koncerners forhold samt mindre og mellemstore virksomheder. Erfaringen viser, at håndteringen af situationen i den indledende fase er helt afgørende for et heldigt udfald, uanset om det lykkes at gennemføre en rekonstruktion, eller der er tale om konkursbehandling, idet den kommercielle håndtering af værdierne i sidstnævnte tilfælde vil være afgørende for opnåelsen af et godt resultat. Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partneres store erfaring på området sikrer, at dette hensyn bliver tilgodeset bedst muligt i samarbejde med relevante kommercielle rådgivere.
For mere information om emnet kontakt venligst Henrik Christensen eller Finn Bødstrup.