Inkasso

Det er Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partneres erfaring, gennem mange års inkassovirksomhed, at nøgleordene for en lønsom inkasso er hurtig og konsekvent behandling.

Debitorer, der af den ene eller anden årsag vægrer sig ved at betale, betaler ofte - ikke i den rækkefølge som fordringerne forfalder - men i den rækkefølge som kreditorerne melder sig, og til den af kreditorerne som af debitor oplever som mest vedholdende.

Det er endvidere Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partneres erfaring, at konsekvens i budskab og handling er et effektivt middel. Den trussel der fremsættes overfor debitor skal således følges op, både umiddelbart efter en fastsat frist, men også med iværksættelse af netop det retsmiddel der er truet med. For at kunne opfylde disse målsætninger, bliver advokatkontorets inkassosager overvåget af en advokat, der i hver enkelt sag løbende vurderer hvilket skridt der som det næste vil være det mest hensigtsmæssige i netop denne sag.

Såfremt debitor allerede gennem debitorstyringen i Deres virksomhed oplever konsekvens og hurtighed, øges succesraten betydeligt. Dette kan opnås gennem f.eks. følgende målsætninger:

  • Udfakturering skal ske umiddelbart efter en opgaves afslutning/levering.
  • Reklamationer behandles omgående.
  • Første rykkerskrivelse udsendes kort efter forfaldsdag og bør kort efter følges af 2. og sidste rykkerskrivelse, hvori trues med inkasso.
  • Straks efter fristen i 2. rykkerskrivelse er udløbet, oversendes fordringen til inkasso.

Det er vores erfaring, at Deres virksomhed med et fast inkasso-samarbejde vil opleve at fordringsinddrivelsen bliver mere effektiv og samtidig mindre tidskrævende.

Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partnere er RKI autoriseret, hvilket bl.a. giver mulighed for at foretage indberetninger til RKI, samt søge kreditoplysninger.

For mere information om emnet kontakt venligst Erling Kragh-Pedersen.