TESTAMENTE/ARV

Hvert år oprettes cirka 30.000 testamenter, og i alt har cirka 250.000 danskere oprettet testamente. Man siger dog, at omtrent 30 % af al arv fordeles anderledes, end afdøde havde ønsket det, og at dette sker fordi afdøde aldrig fik lavet et testamente eller fordi det testamente, der var lavet, alligevel ikke dækkede afdødes situation.

Du bør derfor overveje at oprette testamente, sådan at du sikrer dig, at arven efter dig fordeles på den måde, du ønsker dig. Det er især tilfældet, hvis du

  • Lever sammen med en partner, uden at I er gift. I vil kun arve hinanden, hvis I får testamente oprettet

  • Lever sammen med en partner, som du er gift med, uden at I har børn. I kan med testamente bestemme, hvorledes arven efter længstlevende skal fordeles. I kan med testamente bl.a. sikre, at arven ikke skal fordeles med halvdelen til hver af jeres respektive arvinger, når den længstlevende af jer afgår ved døden,

  • Lever sammen med en partner, du er gift med, og I har børn. Her vil du med testamente kunne bestemme, om børnenes arv skal deles med deres kommende ægtefælle ved død, skilsmisse og separation. Med testamente kan du og din partner også sikre jer, at den længstlevende af jer får op til 15/ 16 af fællesformuen. Dette er især en god ide, hvis du ikke vil eller kan sidde i uskiftet bo, fx fordi du som længstlevende vil have muligheden for at gifte dig igen, eller fx fordi din afdøde partners egne børn ikke vil lade dig sidde i uskiftet bo,

  • Lever alene og ingen børn har. Her kan et testamente sikre, at din arv ikke går til lige deling mellem dine forældre, eller eventuelt dine søskende, hvis dine forældre ikke lever. Du kan med et testamente begunstige nogle af dine arvinger mere end andre, eller endda også betænke en velgørende institution,

  • Lever alene og har børn. Her kan du med et testamente ændre fordelingen af arven imellem dine børn, sådan at de ikke arver deler arven ligeligt. Du kan også med testamente bestemme, at dine børns arv ikke skal deles ved død, skilsmisse eller separation. Desuden kan du ved skal ved testamente bestemme, hvis du vil have, at andre end dine børn arver efter dig.

Ting du bør overveje i forbindelse med oprettelse af testamente. Læs mere her.

Såfremt du har lyst til at høre mere dine muligheder for at oprette testamente, så kontakt venligst advokat Tommy Olesen.