ADVOKATENS PLIGTER


God advokatskik

Advokater skal i arbejdsmæssig sammenhæng altid leve op til ”god advokatskik”. Det er Advokatnævnet, der fastsætter normerne for, hvad der er god advokatskik, når nævnet afgør konkrete klagesager. Der findes også en beskrivelse af normerne for god advokatskik i de ”Advokatetiske regler”, som Advokatrådet står bag. Læs om de advokatetiske regler her.


Tavhedspligt

Advokater har tavshedspligt om alle forhold, som man får viden om i kraft af sit arbejde som advokat. Advokaten kan straffes, hvis advokaten uberettiget videregiver oplysninger.

Tavshedspligten betyder, at klienter med sindsro kan fortælle advokaten, hvad der er sket. Også når advokaten er forsvarer i en straffesag, kan den tiltalte uden bekymring for, at advokaten giver oplysningerne videre til politiet eller til retten, fortælle, om han er skyldig eller ej.


Obligatorisk efteruddannelse

Advokater skal hele arbejdslivet sørge for at holde sig opdateret med ny faglig viden. Lovene bliver hele tiden ændret, og derfor er det vigtigt, at advokaterne følger med. For hver tre år, der går, skal både advokater og advokatfuldmægtige følge 54 timers efteruddannelse – det svarer ca. til tre kursusdage hvert år. Advokatrådet fører tilsyn med, at alle advokater opfylder kravet om løbende efteruddannelse.

Det er i øvrigt i strid med god advokatskik, hvis en advokat påtager sig en sag, som han ikke er fagligt kompetent til at håndtere eller ikke har tid til at tage sig af.


Interessekonflikter

For at klienten kan være sikker på, at advokaten kun rådgiver ud fra klientens interesse, har advokaten pligt til at sikre sig, at advokaten ikke befinder sig i en interessekonflikt. Som et oplagt eksempel må advokaten ikke rådgive to parter i den samme sag, hvis parterne har modstridende interesser. Det kunne f.eks. være både far og mor i en forældremyndighedssag. Advokaten må heller ikke have personlige interesser, der er modstridende med klientens. Hver gang en advokat får henvendelse om en ny sag, har advokaten pligt til at undersøge og overveje, om der er risiko for interessekonflikt, hvis advokaten påtager sig sagen.


Regler for betroede penge

Når en advokat modtager penge på vegne af en klient, skal pengene indsættes på en særlig konto i en bank, en såkaldt klientbankkonto. På den måde bliver klienternes penge holdt fuldstændig adskilt fra advokatvirksomhedens egne penge. Formålet er, at klienterne ikke risikerer at lide noget tab, hvis advokaten går konkurs, eller hvis banken går konkurs. Uanset hvor mange penge, der står på klientbankkontoen, er der fuld dækning fra Indskydergarantifonden, hvis banken krakker. Hver eneste arbejdsdag skal advokatvirksomheden kontrollere, at der står lige så mange penge på klientkontoen, som advokaten har modtaget på vegne af klienterne.