Rådgivende advokater – mere end blot problemknusere

Hos Advokatfirmaet.dk har vi fingeren på pulsen, såvel din, din virksomheds, som Aalborgs og omverdens. Vi er på en gang den historiske og den moderne advokatvirksomhed i centrum af Aalborg, hvor advokaterne primært rådgiver indenfor erhvervsjuridiske og erhvervsretlige spørgsmål.

Men hos Advokatfirmaet.dk agerer vi ikke nødvendigvis alene som den traditionelle juridiske problemknuser for dig og din virksomhed, når først sagerne / problemerne er opstået og måske allerede løbet af sporet. For mange af vore klienter er vi samtidig den betroede medspiller og rådgiver i det daglige. Det er derfor vi understreger at være ”rådgivende” advokater.

At bære ansvaret som ”rådgivende advokat” hos Advokatfirmaet.dk kræver stor erfaring med de erhvervsretlige fag, forretningsmæssig indsigt samt speciale i erhvervsjuridiske forhold.

Gennem denne tætte samarbejdsform reducerer vi nemlig sammen antallet af kritiske situationer, der ellers kunne have ført til kostbare og måske unødvendige retssager, fordi vores erfarne advokater tidligt i forløbene rådgiver om bl.a. kontrakt- og aftaleudformning i forhold til din virksomheds konkrete handler.

Af samme årsag prioriterer vi at være helt fremme indenfor juridiske, digitale kommunikationsløsninger til glæde for virksomhedens stadig flere digitale klienter. Det giver en effektiv og uformel samarbejdsform uden tidsspilde.

125 års konstant fokus
Som en af Aalborgs ældste advokatvirksomheder kan vi spores helt tilbage til 1888. Over 125 års historie med konstant fokus på at skabe og stille den bedst muligt uddannede juridiske medarbejderstab til vores klienters rådighed - indenfor alle relevante specialer. Dedikerede og betroede medarbejdere og advokater, som samtidig hver for sig er solidt integreret i Aalborgs erhvervsliv gennem bestyrelsesarbejder og erhvervsorganisationer. Med den kombination har vi erfaring til at kunne sikre vores klienter den bedst mulige og mest relevante juridiske rådgivning.

Advokatfirmaet.dk har i over 40 år haft adresse på Boulevarden præcis i centrum af Aalborg, der hvor byens puls banker mest vitalt. Du er altid velkommen her, på samme måde som vi lige så gerne kigger forbi i din virksomhed.

Og kender vi først hinanden, foregår mest mulig daglig kommunikation naturligvis på telefon og email – fra minut til minut om nødvendigt.