< Tilbage

Internationalt dødsboskifte30-11-2015 - 13:45

Her kan du læse mere om internationalt dødsboskifte

Når en person afgår ved døden, behandles dødsboet som udgangspunkt af myndighederne i det land, hvor afdøde havde sin faste bopæl på dødstidspunktet.


De danske skifteretter behandler således alle dødsboer, hvor afdøde havde sin faste bopæl i Danmark, uanset om pågældende er dansk statsborger eller ej. Skifteretterne er også kompetente, hvis en herboende person dør uden for landets grænser, f.eks. under ferieophold eller udstationering i udlandet, udtaler advokat Tommy Olesen, der er partner hos advokatfirmaet.dk og specialist i dødsbobehandling.


Omvendt er de danske skifteretter ikke kompetente til at behandle dødsboet, hvis en dansker varigt bosætter sig i udlandet og således opgiver sin danske domicil. Så er det i stedet myndighederne i det pågældende land, som har kompetencen til at behandle boet.


Delskifte af udenlandske værdier
Hvis afdøde efterlader sig værdier i andre lande end bopælslandet, f.eks. herboende danskere med ferielejlighed på Solkysten, bil og bankkonti, inddrages disse værdier også i det danske skifte.


Selvom et danske skifte principielt omfatter alle afdødes værdier i hele verden, er det i praksis ofte nødvendigt at gennemføre et skifte i udlandet for så vidt angår de udenlandske værdier, navnlig hvis der er tale om fast ejendom. Det kan ske ved et delskifte eller er såkaldt henvisningsskifte.

 

Uanset om skiftet i udlandet sker som et fuldstændigt skifte eller delskifte, så anvender man normalt lovgivningen i det pågældende land, herunder arvelovgivningen.

 

Og ud over den tvivl det skaber på grund af ukendskab til den udenlandske lovgivning, så kan det altså - selv for en erfaren advokat - være både kompliceret og besværligt at skulle igennem den udenlandske myndighedsbehandling, som et dødsboskifte indebærer, funderer advokat Tommy Olesen.


Lovvalg på arveområdet
I visse tilfælde kan denne usikkerhed imidlertid undgås.


De færreste ved, at man i de fleste EU-lande ikke er bundet af den nationale arvelovgivning. Ved at oprette testamente i de pågældende lande kan man fravælge den lokale arvelovgivning og i stedet bestemme, at dødsboet skal behandles efter arvelovgivningen i det land, hvor pågældende er statsborger. Danskere som er bosiddende eller har værdier i et andet EU-land kan altså bestemme, at boet skal behandles efter danske arveregler - selvom selve skiftet gennemføres i udlandet.


Det giver større gennemskuelighed, når man selv kan bestemme, hvilke arveregler, boet skal skiftes efter, og dermed også større sikkerhed for, at arven bliver fordelt som folk selv ønsker det.


Indtil videre har vi ikke tilsvarende muligheder i Danmark, men det vil ændre sig, såfremt det danske retsforbehold afskaffes efter folkeafstemningen den 3. december. For så gælder pludselig de samme regler her som i resten af EU.


Hvis man har værdier i udlandet eller overvejer på et tidspunkt at flytte til udlandet, bør man derfor søge rådgivning hos sin advokat, mener advokat Tommy Olesen, og tilføjer at de fleste i forvejen har behov for et testamente.

 

Dobbelt arveafgift

Selvom man altså ved et testamente kan være medbestemmende over, hvilket lands arvelovgivning der skal anvendes, så gælder der ikke de samme regler for arveafgiften.


Man kan ikke "shoppe" rundt i verden efter de afgiftsregler, som vil indebære den laveste arveafgift, selvom det kunne være smart, smiler advokat Tommy Olesen.

 

Han pointerer, at arvinger risikerer, at der både skal betales arveafgift i Danmark og udlandet og selvom der er lempelsesregler og dobbeltbeskatningsoverenskomster med visse lande, så kan det være dyrt at arve.


Kontakt advokat Tommy Olesen for nærmere rådgivning.

E-mail: to@advokatfirmaet.dk

Telefon: 96 31 62 41

< Tilbage