< Tilbage

Afgiftsfrie gaver – men til hvem og hvordan?16-12-2016 - 12:55

Her kan du læse mere om emnet

Hvis du går og overvejer at forsøde dine nærtstående med et større pengebeløb i juletiden, er det vigtigt at være opmærksom på de gældende regler på området.


Især fordi skatte- og afgiftsreglerne bevirker, at den flotte gave pludselig får utilsigtede skattemæssige konsekvenser for modtageren.

 

Derfor præsenterer vi her en oversigt over kategorier og muligheder:


* Du kan altid give din ægtefælle gaver uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser. Hvis der er tale om større gaver, skal der dog oprettes en tinglyst gaveægtepagt.

 

* Du kan også give hvert af dine børn, børnebørn, stedbørn, plejebørn eller forældre afgiftsfrie gaver på kr. 61.500 (2016-indeks) pr. år. Tilsvarende gælder en samlever, som du har boet sammen med i mindst 2 år. Giver du mere end kr. 61.500, skal der betales gaveafgift på 15 % af det overskydende beløb.

 

* Man kan ligeledes give sine svigerbørn (dvs. børns ægtefæller – men ikke kærester) og stedbørns ægtefæller afgiftsfrie gaver, men her er loftet kr. 21.500 (2016-indeks) pr. år. Gives der større gaver end kr. 21.500, udløser det gaveafgift på 15 % af det overskydende beløb.

 

* Hvis gaven overstiger de anførte beløbsgrænser, skal både gavegiver og gavemodtager indberette gaven og dens værdi til SKAT senest d. 1. maj i det følgende kalenderår.

 

* Du bør altid sørge for udfærdigelse af et såkaldt gavebrev, som udgør dokumentation for gavens størrelse og tidspunktet for dispositionen. Det kan også bestemmes i et gavebrev, at gaven skal være arveforskud og/eller særeje for modtageren.

 

* Du har dog en anden mulighed for at overføre penge til et nærtstående familiemedlem; nemlig ved udstedelse af et rentefrit familielån (omtales ofte som et anfordringsgældsbrev). På den måde skal der ikke svares afgift eller skatter, idet der definitorisk er tale om et lån (dog på meget gunstige vilkår) men metoden er fuldt ud legitim. Låntageren behøver heller ikke at afdrage, såfremt långiveren ikke kræver det.

 

* Det er muligt at give gaven i anden form end penge (f.eks. aktier, bil og andre værdier), ligesom gaven også kan effektueres ved nedskrivning af gæld. Dette anvendes ofte, hvis en forælder har udstedt et anfordringsgældsbrev til sit barn.

 

* Om end metoden beskrevet i de 2 ovenstående punkter er hyppigt benyttet, rummer den et par faldgruber. Selvom lånet er rente- og afdragsfrit, kan långiver i realiteten til hver en tid kræve gælden indfriet med kort varsel (typisk 14 dage). Endvidere udgør det en særskilt problemstilling, hvis en forælder, der har udstedt anfordringsgældsbrev til sit barn, afgår ved døden. En eventuel dødsbobestyrer vil herefter kunne kræve anfordringsgældsbrevet indfriet med samme korte varsel, og ved manglende indfrielse påløber morarenter, ligesom der skal betales arveafgift af beløbet.

 

* Hvis der gives større gaver til andre end den ovenfor anførte personkreds af nære familiemedlemmer (f.eks. søskende og halvsøskende, svigerbørns livsarvinger, børns samlevere), skal vedkommende indkomstbeskattes af gavens værdi – op til ca. 51,5%.

 

Kontakt Advokatfirmaet.dk for nærmere råd og vejledning.

< Tilbage